5 grunde til at droppe kød

Hvorfor laktosefri produkter er bedre

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Arla.

Jeg har aldrig været den store mælkedrikker, men jeg ELSKER ost og ting med mælk i. Jeg er – som størstedelen af jordens voksen-befolkning – laktoseintollerant, hvilket altid giver lidt ekstra besvær i flere situationer. Selvom de fleste i Danmark godt kan tåle laktose, er det stadig et godt valg for kroppen at vælge laktosefri produkter, og det er dét ovenstående video handler om. Ovenstående er Arlas ret så søde video, der forklarer, hvad laktose er, og hvordan det er muligt at få lavet laktosefri produkter, samtidigt med at bibeholde alt den gode næring fra mælk.

Mælk er jo ikke en af de største syndere, da det indeholder essentielle mineraler og vitaminer, som kroppen SKAL have (og så er der også mælk i nogle af de lækreste mavse-ting). Men eftersom så mange mennesker har laktoseintollerance, har Arla lanceret en hel ny serie med laktosefri produkter, som gør det MEGET nemmere at vælge det bedre alternativ. Selvom du måsker ikke føler, det er noget, du behøver, så tjek alligevel videoen ud – både for videns og underholdningens skyld 🙂

3 kommentarer

  • SH

    Jeg håber, denne kommentar vil blive læst, som den er ment; ikke som en personlig kritik, ikke som en kritik af bloggen generelt, men som et oplæg til debat og diskussion i en god tone, der måske kan føre til lidt nuancering på sagerne.

    Jeg skriver, fordi jeg – selv om jeg blot er lægmand – synes, at nogle af dine indlæg mangler nuance og forskningsmæssigt belæg. Jeg er klar over, at man som privatperson har nogle holdninger, som vil (og skal) skinne igennem i en blog, som jo netop er personlig. Når det så er sagt, så mener jeg, at man (også som blogger og som privatperson) bør være i stand til at se ud over egne (eller sponsorers) holdninger og forholde sig nuanceret til ting, som IKKE handler om holdning. Fx er det 100 % op til den enkelte, om vedkommende vil spise kød eller drikke mælk. Men om kød og mælk er sundt er ikke en holdningssag – det er en forskningssag.

    Når jeg skriver på denne måde, er det fordi, at jeg især har to af dine indlæg i tankerne: ”5 grunde til at droppe kød” og ”Hvorfor laktosefri produkter er bedre”.

    Jeg skal starte med at sige, at jeg – ligesom du – ikke er ekspert, forsker, videnskabsmand eller andet, der giver mig et mere ”sikkert” ståsted. Jeg kan altså ikke love, at min kritik ikke er kritisabel, alligevel vil jeg give det et skud.

    I dit indlæg om mælk og laktose skriver du:
    “Selvom de fleste i Danmark godt kan tåle laktose, er det stadig et godt valg for kroppen at vælge laktosefri produkter”
    og
    “(…) som gør det MEGET nemmere at vælge det bedre alternativ [laktosefri produkter]

    Jeg må indrømme, at dette indlæg lugter lidt af, at du selv er laktoseintolerant, og at indlægget er sponsoreret. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Om ikke andet, så savner indlægget nuance og begrundelse. HVORFOR er det godt at vælge laktosefri produkter? HVORFOR er det et ”bedre alternativ?”. Hvad siger forskningen?

    Forskningen er nemlig ikke entydig, hvilket jeg synes, dit indlæg burde afspejle. Ellers virker det mere som en reklame end som et ”råd”. Der er mange, der – ligesom du siger i din video om samme emne i et andet indlæg – argumenterer for, at man ikke bør drikke mælk, og som også har forsknings belæg herfor. På den anden side kan man sige:
    En rapport fra DTU viser, at indtag af mejeriprodukter giver en nedsat risiko for at udvikle type II diabetes, slagtilfælde samt tyktarmskræft og endetarmskræft. Flere forskere er enige om, at mælk er godt (vitaminer, mineraler, proteiner osv.), og at det faktisk mere handler om at vælge den fedtfattige mælk. En anden rapport fra DTU (”Vidensgrundlag for rådgivning om rapport om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark”) slår fast, at mælk IKKE er ansvarlig for væsentlige sygedomsrisici, som det ellers beskyldes for.

    I dit indlæg om kød skriver du:
    ”Fedt er godt – det er en essentiel næringskilde for cellerne, og fedt hjælper faktisk til at tabe fedt paradoksalt nok. Men her er der altså tale om det sunde, umættede fedt. Nogle typer af kød indeholder meget af det usunde (mættet) fedt. Udover at det sætter sig på sidebenene, så øger mættet fedt risikoen for hjertekarsygdom. Det er især rødt kød fra lam og okse, der kan være rigt på mættet fedt.”

    Først og fremmest er det nok meget godt, at vi slår fast, at AL fedt (mættet såvel som umættet) indeholder 9 kcal pr. gram. Altså præcis lige mange kalorier. At noget ”sætter sig på sidebene” handler om én og kun én ting: indtager man flere kalorier, end man forbrænder. Hvis du (fx) har brug for 2000 kcal om dagen, og du spiser grøntsager og fisk for 2500 kcal, så ”sætter det sig på sidebenene”. Hvis du derimod spiser 1500 kcal i smør og røde bøffer, så sætter det sig ikke!
    Og ja, det er meget sort/hvidt sat op, og ja, man vil mangle mange essentielle vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, hvis ens kost kun består af smør og røde bøffer, men jeg håber, min pointe er klar. Man bliver ikke tyk af bestemte ting, man bliver tyk, hvis man spiser mere, end man har brug for – ligegyldigt hvad det er!
    Derfor er der altså ikke noget fedt, der sætter sig mere på sidebenene end andet, hvilket jeg synes, du antyder (eller faktisk skriver ret direkte) i dit indlæg.

    Og ligesom med mælken, så er der altså uenighed blandt forskere om rødt kød. Ingen forskere anbefaler at spise MEGET mættet fedt, men der er altså ikke forskningsmæssigt belæg for, at det er den store synder, som du gør det til.
    Fx siger en professor fra Institut For Folkesundhed, at der mangler undersøgelser ift. at kunne slå noget helt fast mht. rødt kød. I en artikel fra tidsskriftet Meat Science, fremhæver de også usikkerhederne på området. De konkluderer fx, at der ikke er forskningsmæssig sikkerhed om, hvorvidt rødt og bearbejdet kød i sig selv giver tarmkræft.
    Mange ting, der indeholder mættet fedt, er ganske sundt. Fx ost, der ud over mættet fedt, også indeholder sunde protein og næringsstoffer.
    Kylling er desuden ikke nødvendigvis et sundere alternativ. Det handler fx om det foder, kyllingerne har fået. Ernæringsfysiolog og forsker Anna Haug skriver hertil: ”Hvis du vil spise sundt, vil jeg anbefale rødt kød som lam frem for kylling”, hvis kyllingen altså er fodret med almindeligt kraftfoder.
    Rødt kød er desuden rigt på gode mineraler og vitaminer som jern, zink, magnesium, kalium, en stribe B-vitaminer og andre gode stoffer og proteiner.

    Jeg er hverken særlig fortaler for mælk eller rødt kød. Jeg er fortaler for, at man forholder sig nuanceret til ting, der ikke er 100 % holdningsbaserede. Jeg er fortaler for, at man giver sine læsere en nogenlunde objektiv beskrivelse af, hvordan tingene hænger sammen. At man så derefter selv som blogger kan tage stilling, vælge side, være mere til det ene frem for det andet, det er man i sin gode ret til. Men når man udtaler sig om nogle ting, der end ikke er enighed om blandt forskere, så mener jeg, man i det mindste bør argumentere (med forskning!) for, hvorfor noget er bedre end noget andet.

    Og så er spørgsmålet selvfølgelig: hvorfor går jeg dog så meget op i to relativt uskyldige indlæg, at jeg vælger at skrive til dig? Fordi jeg ser en tendens, som jeg synes er farlig. Jeg ser flere og flere – både almindelige mennesker og deres facebookopdateringer, bloggere, endda eksperter – som udtaler om ting på en ensidig og firkantet måde. Jeg siger ikke, dine indlæg er nær så ekstreme, som nogle af dem, jeg har læst, men det er blot endnu en dråbe bægeret. Denne tendens kan så afføde en anden uheldig tendens, nemlig at nogle begynder at inddele alt i rigtig/forkert, sort/hvid, må/må ikke, godt/dårligt. Og ofte uden at have andet belæg for det end ”fordi det er dårligt for dig”. Alt dette er en anden diskussion, som også er langt bredere end det, min egentlige hensigt med dette indlæg var. Derfor vil jeg lade den ligge. Hensigten var en opfordring til nuancering og videnskabeligt belæg.

    Til sidst: Folk er forskellige og oplever effekterne af fødevarer forskelligt på deres krop. Jeg siger ikke, at det for nogle ikke vil være godt at vælge mælk/laktose eller kød fra. Allergikere er desuden også en anden snak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julia

      Hej med dig! Det var en af de længere.
      Fedt du tog dig tid til at give så dybdegørende et sjat retur. Egentligt vil jeg bare sige, at selvom jeg kan besvare og redegøre for flere af dine kritikpunkter, vil jeg lade det ligge og give dig ret i de fleste andre. Jeg synes, du har fat i noget ang. det potentielle problem der foreligger i fremtiden med for mange uvidne ‘eksperter’, derfor vil jeg lade din kommentar ligge herunder, så flere kan læse den.

      Blogs handler i høj grad om personlig erfaring mm., derfor er det ren og skær personlig erfaring med belæg hist og her. Jeg har aldrig postuleret på min blog, jeg var ekspert på nogen af områderne, men jeg deler ren og skær erfaring ud, fordi jeg tilsyneladende også har fat i noget, og tvivler på, det ikke skulle komme nogen til gode, trods alt. Blogs er som oftest casual læsning, og hvis folk har et reelt problem eller vil opnå objektiv viden, læser de som regel ikke blogs men søger istedet på ekspert-kilder.

      Tak for din kommentar igen, fedt når nogen efterlader stof til eftertanke – og god aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • SH

      Tak for hurtigt og sobert svar. Jeg sætter pris på, at du lader kommentaren stå.
      En sidste bemærkning må være, at når man kalder sit indlæg “Hvorfor laktosefri produkter er bedre”, så lægger det op til begrundelse. Måske man kunne nuancere allerede i titlen. “Min erfaring med laktose”, “Et alternativ til almindelig mælk” eller noget helt tredje. Jeg bekymrer mig blot over, at flere og flere gør mad- og dikkevarer til syndere og skadelige i sig selv.
      Hav en god aften og fortsat god “blogging”

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 grunde til at droppe kød