Picture by Laura Græns

Throwback til en af de dejligste og mest oplevelsesrige uger i mit liv. I november kom jeg på en spontan tur via Marokkoeksperten med en lille gruppe andre bloggere. Turen kom bag på mig – på den mest positive måde. 5 dage i atlasbjergenes friske luft og ualmindelige stilhed uden den mindste dækning var en prøvelse. Huset, Touda Ecolodge, vi boede vi var så organisk og ægte med duften af hjemmelavede marrokanske pandekager og bløde, farverige tæpper til at varme fusserne.

Jeg kan varmt anbefale en detox-tur for sjælen til Touda Ecolodge hytten i Atlasbjergene, hvor man bliver taget imod med varme, knus og gæstfrihed. Ovenstående video giver et godt billede af stedet.

Se dette indlæg for mere information & billeder.

_______________________

English

Throwback to one of the best and most adventurous weeks of my life. In November i went on a rather spontaneous trip to the Atlas Mountains in Morocco with a small group of other bloggers. I was really surprised in a good way. 5 days in the most peaceful and silent surroundings with no Internet – just you and the fresh air. The house, namely Touda Ecolodge, where we lived was extremely organic and real! Just imagine waking up to the smell of freshly made Moroccan pancakes and the feeling of colourful, soft carpets embracing your feet.

I really recommend a detoxing trip to the Touda Ecolodge house in the Atlas Mountains, where you are met with warmth, hospitality and hugs. The video above gives a good insight to the place.

Also, check out this post for more information and pictures of Touda.

Madøret er begejstret! Marokkansk mad er som forventet varmt, simret og hyggeligt! Den første mad, vi fik, da vi ankom til Marokko og var på vores 5 timers tur på vej op til bjergene, var tagine. Tagine er deres nationale spise og er kort sagt mad lavet i smukke ‘lerkrukker’. Formen er naturligvis anderledes end en krukke, hvorfor navnet også er tagine. Alt fra lam, til grøntsager til couscous simrer flere timer og koger sammen til en mør, hyggelig ret, som spises af de fleste. Dét, som vi kalder for julekrydderier (stødt ingefær, kanel og kardemomme), forekommer typisk i tagine, couscous og generelt i det marrokanske køkken, som tilføjer charme og en tryg fornemmelse.

I Touda hytten iagttog jeg, hvordan Fatima og hendes veninde i køkkenet kredsede rundt om dagens retter i timevis. Alt bliver gjort med den dybeste umage, ærlighed og kærlighed. Berberne i bjergområdet lever ikke i sus og dus, og alt er næsten så primitivt, som man i den vestlige verden kan forestille sig. Melet bliver malet for at kunne bage dagens brød, der bliver spist fra morgen til aften. Flere kilo granatæbler bliver nøje pillet og sorteret til den hjemmelavede marmelade, der serveres til de lune, naturligvis hjemmebagte pandekager og brød. Økologi er desuden ikke en ‘luksus feature’, som understøtter trenden. Det er snarere en selvfølge, som også kommer til udtryk i madens smag og farver.

Said (vores guide, som har grundlagt og bygget Touda Ecolodge) og Fatima i midten (Saids søster)

Marmelade in the making

Morgenmad – hjemmebag og hjemmelavede marmelader (ok, jeg blev nok lidt rundere i kinderne efter de dage)

Marokkansk mad er ikke ubetinget sundt – i hvert fald ikke ifølge vores opfattelse. Der kan aldrig være for lidt brød (kridhvidt), couscous serveres også ofte, da det er en berber-spise og opfindelse og sukker spares der heller ikke på! Marrokansk te er ofte myntete med uanede mængder af sukker. Til gengæld er alt rent forstået på den måde, at intet rigtigt er forarbejdet. Når maden og ikke mindst råvarerne laves og dyrkes fra bunden opnås en renhed, man sjældent finder i supermarkedet herhjemme.

Det marokkanske køkken er ikke i min top 3, men det er efter min mening stadig et af de bedre køkkener. Jeg er heller ikke en kræsen sjæl, men marrokansk mad er svært ikke at holde af. Der var flere aftener i Touda hytten, hvor jeg kunne blive ved med at fylde godter i mig, fordi det var så likeable! Derudover er det dejligt nemt at kaste sig ud i marrokanske retter hjemme i eget køkken, hvis bare man husker de rigtige krydderier og kærlighed.

Har du spørgsmål eller ønsker til marrokanske opskrifter, er du velkommen til at smide nogle ord i kommentarfeltet.

xoxo J!

At opleve og møde nye kulturer og mennesker med et åbent sind er i sig selv uddannelse. Hvis man kunne lære at forstå årsagerne til, hvorfor mennesker er, som de er, er jeg sikker på, vi ville kunne skabe kæmpe fremgang og forbedringer generelt.

At møde så stor en kontrast oppe i Atlasbjergene i Marokko var ikke bare en bare en oplevelse men også læring – om verden og ikke mindst om sig selv. Berberne er et meget åbent og på sin vis primitivt folkefærd. De 5 fantastiske dage i Touda hytten var vi omgivet af nysgerrige, legende børn, puklende kvinder og sociale mænd.

Berberkulturen var tilstede i Marokko før Islam. Der er derfor stadig rigtig mange berbere, som typisk lever i og omkring bjergene. De fleste lever et yderst primitivt liv, hvor dagens mål næsten altid er det praktiske. På trods af at Islam først kom til senere, er berberne alligevel præget i form af, at kvinderne er hjemmegående og hårdtarbejdende. Mange kvinder løfter mange kilo vægt på ryggen i marken, de vasker tøj i dalen og de passer børnene, som typisk er i flertal. Derudover er det mændene, der styrer hjemmets økonomi, hvorfor der også til vores overraskelse kun var mænd på markedet (se nedenstående billede). Kvinderne befinder sig altså meget hjemme. Til gengæld trodser berberkulturen Islam i form af sin frihed – kvinder og mænd elsker at hænge ud sammen, og skolerne er heller ikke opdelt i køn.

Læg mærke til, at der kun er mænd på markedet/billedet.

På trods af et generelt meget fattigt og primitivt liv hos berberne, synes de at være glade og ofte udtrykke sig i sang, dans og trommespil. Deres liv er centreret omkring familie og simplicitet. Naturligvis forekommer samme bekymringer, som vi har, sjældent. På en måde må det være meget befriende at stå op og have simple og konkrete ting at tage sig til. Man kan samtidigt hurtigt komme til at tænke: “godt jeg bor i Danmark“, men i realiteten kan det slet ikke sammenlignes. Mennesker tilpasser sig altid sine omgivelser og omstændigheder.

Hvis man ønsker at komme op i Atlasbjergene og ‘hænge ud’ blandt berberne, anbefaler jeg, at man evt. får fat i en guide som Said fra Touda Ecolodge eller lign. Berberne taler deres eget sprog, og derfor kan man ikke forvente, at de kan et ord engelsk. Desuden står man i stærk kontrast med sine hvide Nike’s og Iphone, hvorfor man kunne have gavn af en, der kan arrangere ture og besøg, så både de og man selv er tryg. Derudover så kan jeg især anbefale Marokko og oplevelsen af berberkulturen til dem, der elsker te. (Teceremonier er åbenbart the shit!)

Jeg håber, nysgerrigheden er blevet vækket lidt. Rejse er også uddannelse, og uddannelse er viden om verden. Off you go!

xoxo J

Berberbørn i Atlasbjergene