Billeder og historier fra Caribien

IMG_1732

Et par dage siden vendte jeg hjem fra 3 uger i Caribien – som skrevet i sidste post, prioriterede jeg min computer og blogging mindre, men opdaterede derimod på snapchat. Nogle har fulgt med i min lidt usædvanlige rejse – dog vil jeg stadig lave et opsummerende indlæg, men de bedste billeder og historier.

Jeg skulle besøge min veninde på Curacao, som jeg mødte på min udveksling i Holland sidste år. Inden jeg mødte hende, anede jeg ikke, Curacao var et sted i verden. Det er tilsyneladende en af de Hollandske Antiller og ligger lige over Venezuela. Her er, hvad jeg bed mærke i ved Curacao:

  • Meget dyrt at handle – stort set samme priser som i Danmark (alt skal jo importeres, men det tænkte jeg ikke lige over)
  • Ringe, ringe service på restauranter mm. (særligt giver kvinderne en f***)
  • Mange ‘gravide’ (ups, nej, heldigvis fandt jeg i god tid ud af, at de tager på, så de virkelig ser gravide ud!!)
  • Ekstremt udtørret land (meget lidt regn i flere måneder har resulteret i et meget tørt Curacao)
  • Ekstremt farverig arkitektur! (husene er alt fra gule, pink, grønne, lilla osv. – det er et af de mest farverige steder i verden har jeg læst)
  • Taler mange sprog og nemme at kommunikere med
  • Meget livligt og mange events (på Curacao kan man gå ud hver dag – der er aldrig kedeligt)

Den første uge på Curacao skrev jeg speciale det meste af tiden. Dog fik jeg stadig både kørt øen rundt på motorcykel, snorklet med kæmpe skilpadder, windsurfet, kitesurfet, sejlet til en anden ø, hiket til Curacaos højeste punkt, kørt på Jetski og nydt den lokale vibe i hjørner i kroge. Her er et par billeder fra Curacao;

IMG_1827 IMG_1512 IMG_1553 IMG_1547 IMG_1582 IMG_1581 IMG_1558 IMG_1437 IMG_1494 IMG_1603 IMG_1606 IMG_1614 IMG_1438Processed with VSCO with f2 presetIMG_1631 IMG_1821 IMG_1820 IMG_1825

Jeg tænkte, at 3 uger på sådan en lille ø måske var i overkanten, så jeg besluttede mig for at opleve et af de andre steder i Caribien. Der er SÅ mange steder, jeg gerne ville have set, men jeg tog bare det, hvor billetten var billigst og wupti – det blev Den Dominikanske Republik! Jeg tog dertil i min anden uge i 5 dage helt og aldeles alene. Det var lidt skræmmende, men jeg er fan af at rykke mine grænser. Her er, hvad jeg bed mærke i ved DDR:

  • Meget billigt – et af de billigste steder i Caribien
  • Ekstremt beskidt og meget affald – særligt i Santo Domingo
  • Mange lokalbaserede samfund, hvor det er mindre trygt for hvide
  • Generelt ikke gode til engelsk
  • Dog ekstremt søde, hjælpsomme og åbne mennesker uden for disse områder
  • Fantastisk natur(!)
  • Masser af lækker frugt og mad
  • Meget kunst på gaderne

Jeg blev hentet i lufthavnen af en lokal familie, nogle, som kender nogle, som kender nogle, kendte. Jeg var spændt på at opleve lidt af det lokale, men det gik lidt ambivalent. Den lokale familie var meget sød, men boede et stykke uden for hovedstaden, Santo Domingo, i et lidt slidt kvarter. De talte ikke et ord engelsk, og kommunikationen var virkelig sløj og akavet. Jeg havde meget på hjertet, men mit spanske er yderst handicappet. De boede småt og slidt, og min værelse havde hverken vand, el eller wifi. Derudover måtte jeg ikke selv gå ud, fordi det var ‘for farligt at få ud for en hvid alene’. Jeg følte mig låst fast, og ville egentligt bare gerne se byen. Min utryghed førte til, at jeg istedet tog ind til byen på et hostel, som Jamil havde fundet til mig. Trods mit voluminøse rejseri, har jeg aldrig boet på hostel før – sikken skam! Det var sådan en god oplevelse – særligt når man rejser alene. Jeg mødte mange inspirerende mennesker, og rejse bl.a. nordpå til Las Terrenas med en fra hostlet.

Santo Domingo er ikke den flotteste by, jeg har været i. Den er yderst beskidt, og det virker til, folket skider på deres eget land. Dog er der ekstremt meget kultur og historie, og kontrasten er værd at opleve. I Las Terrenas besluttede vi os for at tage til El Limon, som bl.a. har en ‘jungle’ med floder og vandfald. Det var dumt at spare guiden væk, for vi endte i floderne med strøm i midten af junglen i Den Dominikanske. Og så mig, der ikke har et glimt af et indre kompas…suk. Jeg havde løbeskoene på, så jeg løb alene igennem junglen og floderne og fandt trods alt vejen. Her er lidt billeder fra de 5 dage i Santo Domingo og Las Terrenas i Den Dominikanske Republik:

IMG_1696 IMG_1714Processed with VSCO with f2 presetIMG_1743 IMG_1755 IMG_1795 IMG_1805 IMG_1807 IMG_1809IMG_1808IMG_1804

Det er altid lidt mærkeligt at komme hjem efter nogle uger så langt væk. Kontrasten er så tydelig, og man (jeg) er yderst sanselig overfor de mindste ting. Det er ret interessant, hvordan rejseri kan virke som øjendråber eller højere styrke i glasset.

Hjemturen var til gengæld lort – jeg var syg, havde hold i nakken, kom for sent til mit andet fly, og min krop var på grænsen til at give op. Men hvad et par timers søvn ikke kan gøre 😉

Næste planlagte rejse er til Taiwan, Malaysia og Thailand i December. Alt andet er ‘en dag ad gangen’.

XX

Caribien venter – følg med her:

FullSizeRender

Jeg forstår ikke, hvor hurtigt tiden går. Føler næsten lige, jeg har lavet indlægget om, hvor mine rejser i 2016 går til. Jeg har ikke været meget aktiv på bloggen på det seneste, og har heller ikke tænkt mig at være det under rejsen (ærlig snak). Jeg skal opleve Curacao og Den Dominikanske Republik i i alt 3 uger delvist alene (jeg aner ikke, hvad jeg roder mig ud i) – hvis du vil følge med og opleve lidt af verden sammen med mig, så tilføj mig på snapchat: jprokopenko !! 🙂 

Jeg må ærligt indrømme, at bølgen med at være online 24/7, og konstant selvpromovering på de sociale medier efterhånden interesserer mig mindre (siger jeg, som har en blog) – bare at forklare min inaktivitet herinde. Jeg opfordrer alle til at tage en puster, mærke solen, luften, smage maden, se på sine omgivelser og nyde et godt selskab uden evt. dokumentation.

Når dét så er sagt – så er jeg tilbage med billeder af caribiske strande og guf til jer (men mest på snapchat) 😉