Et par dage siden vendte jeg hjem fra 3 uger i Caribien – som skrevet i sidste post, prioriterede jeg min computer og blogging mindre, men opdaterede derimod på snapchat. Nogle har fulgt med i min lidt usædvanlige rejse – dog vil jeg stadig lave et opsummerende indlæg, men de bedste billeder og historier.
Jeg skulle besøge min veninde på Curacao, som jeg mødte på min udveksling i Holland sidste år. Inden jeg mødte hende, anede jeg ikke, Curacao var et sted i verden. Det er tilsyneladende en af de Hollandske Antiller og ligger lige over Venezuela. Her er, hvad jeg bed mærke i ved Curacao:
- Meget dyrt at handle – stort set samme priser som i Danmark (alt skal jo importeres, men det tænkte jeg ikke lige over)
- Ringe, ringe service på restauranter mm. (særligt giver kvinderne en f***)
- Mange ‘gravide’ (ups, nej, heldigvis fandt jeg i god tid ud af, at de tager på, så de virkelig ser gravide ud!!)
- Ekstremt udtørret land (meget lidt regn i flere måneder har resulteret i et meget tørt Curacao)
- Ekstremt farverig arkitektur! (husene er alt fra gule, pink, grønne, lilla osv. – det er et af de mest farverige steder i verden har jeg læst)
- Taler mange sprog og nemme at kommunikere med
- Meget livligt og mange events (på Curacao kan man gå ud hver dag – der er aldrig kedeligt)
Den første uge på Curacao skrev jeg speciale det meste af tiden. Dog fik jeg stadig både kørt øen rundt på motorcykel, snorklet med kæmpe skilpadder, windsurfet, kitesurfet, sejlet til en anden ø, hiket til Curacaos højeste punkt, kørt på Jetski og nydt den lokale vibe i hjørner i kroge. Her er et par billeder fra Curacao;
Jeg tænkte, at 3 uger på sådan en lille ø måske var i overkanten, så jeg besluttede mig for at opleve et af de andre steder i Caribien. Der er SÅ mange steder, jeg gerne ville have set, men jeg tog bare det, hvor billetten var billigst og wupti – det blev Den Dominikanske Republik! Jeg tog dertil i min anden uge i 5 dage helt og aldeles alene. Det var lidt skræmmende, men jeg er fan af at rykke mine grænser. Her er, hvad jeg bed mærke i ved DDR:
- Meget billigt – et af de billigste steder i Caribien
- Ekstremt beskidt og meget affald – særligt i Santo Domingo
- Mange lokalbaserede samfund, hvor det er mindre trygt for hvide
- Generelt ikke gode til engelsk
- Dog ekstremt søde, hjælpsomme og åbne mennesker uden for disse områder
- Fantastisk natur(!)
- Masser af lækker frugt og mad
- Meget kunst på gaderne
Jeg blev hentet i lufthavnen af en lokal familie, nogle, som kender nogle, som kender nogle, kendte. Jeg var spændt på at opleve lidt af det lokale, men det gik lidt ambivalent. Den lokale familie var meget sød, men boede et stykke uden for hovedstaden, Santo Domingo, i et lidt slidt kvarter. De talte ikke et ord engelsk, og kommunikationen var virkelig sløj og akavet. Jeg havde meget på hjertet, men mit spanske er yderst handicappet. De boede småt og slidt, og min værelse havde hverken vand, el eller wifi. Derudover måtte jeg ikke selv gå ud, fordi det var ‘for farligt at få ud for en hvid alene’. Jeg følte mig låst fast, og ville egentligt bare gerne se byen. Min utryghed førte til, at jeg istedet tog ind til byen på et hostel, som Jamil havde fundet til mig. Trods mit voluminøse rejseri, har jeg aldrig boet på hostel før – sikken skam! Det var sådan en god oplevelse – særligt når man rejser alene. Jeg mødte mange inspirerende mennesker, og rejse bl.a. nordpå til Las Terrenas med en fra hostlet.
Santo Domingo er ikke den flotteste by, jeg har været i. Den er yderst beskidt, og det virker til, folket skider på deres eget land. Dog er der ekstremt meget kultur og historie, og kontrasten er værd at opleve. I Las Terrenas besluttede vi os for at tage til El Limon, som bl.a. har en ‘jungle’ med floder og vandfald. Det var dumt at spare guiden væk, for vi endte i floderne med strøm i midten af junglen i Den Dominikanske. Og så mig, der ikke har et glimt af et indre kompas…suk. Jeg havde løbeskoene på, så jeg løb alene igennem junglen og floderne og fandt trods alt vejen. Her er lidt billeder fra de 5 dage i Santo Domingo og Las Terrenas i Den Dominikanske Republik:
Det er altid lidt mærkeligt at komme hjem efter nogle uger så langt væk. Kontrasten er så tydelig, og man (jeg) er yderst sanselig overfor de mindste ting. Det er ret interessant, hvordan rejseri kan virke som øjendråber eller højere styrke i glasset.
Hjemturen var til gengæld lort – jeg var syg, havde hold i nakken, kom for sent til mit andet fly, og min krop var på grænsen til at give op. Men hvad et par timers søvn ikke kan gøre 😉
Næste planlagte rejse er til Taiwan, Malaysia og Thailand i December. Alt andet er ‘en dag ad gangen’.
XX
