Madeira guide - what to do

Lissabon with love and fear

3 dage alene i Lissabon. “Men hvorfor?” er jeg flere gange blevet spurgt om. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er ærgerligt at ekskludere muligheden for at rejse alene, for hvad hvis du ellers ikke kommer afsted?

Jeg skulle til Madeira og besøge min far, hvor han pt bor (dette skrev jeg om i forrige indlæg). Billetten var ikke billig, men hvad fa’n.. Jeg ville afsted! Til min glædelige overraskelse så jeg, mens jeg bestilte flybilletterne, at på hjemrejsen ville jeg skulle mellemlande i Lissabon og kukkelure i 7 timer til næste fly. Nå, jamen så kan jeg jo ligeså godt bare blive i Lissabon lidt! Flybilletten blev ikke meget dyrere af at splitte den op i to, og det er alligevel billigere at opholde sig i Lissabon end i København. HAPS TIL 3 DAGE I LISSABON!

Ok, ok.. Jeg stopper lige – for i virkeligheden var det ikke haps, da det kom til stykket. Efter 5 dage på Madeira med min far (hvilket var lidt stort for mig), havde jeg egentligt mest lyst til at komme hjem, hjem, hjem. Jeg oplever sjældent hjemve, eller hvad det kaldes, men det havde jeg her – med 3 dage alene i Lissabon foran mig.

Efter 1,5 times flyvetur tidligt om morgenen fra Madeira landede jeg i Lissabon. Transporten fra lufthavnen og ind til byen var hurtig, ligetil og meget billig (det skal man ikke tage for givet, eftersom der er meget få lande med dén pakke).

Jeg boede på et hostel i centrum. 100kr pr nat – bum. Når man rejser alene, er hostel for det meste en fin løsning. Med andre ord føler mig sig ikke så alene, når man har betalt sig til selskab og knirkende køjesenge.

Jeg følte flere gange, jeg var med i en film. Noget der ville minde om Eat, Pray, Love. Jeg gik 15-20km om dagen, sad på utallige små udendørs cafeer, drak cortado og læste i min nyeste ’selvhjælpsbog’, Feel the Fear, som jeg har fået af Jamil. Jamen, hvad er du bange for, Julia? Jeg har længe sagt, jeg ikke var bange for noget. Hverken ederkopper, højder, mørke, små rum, kalorier eller whatever. Men sandheden er, at vi vist alle er bange for ét eller andet. Jeg er bange for at tage valg. Alt fra små valg, som “skal jeg tage den her mango, eller en anden mango?” til store valg i livet, der kan ændre hele ens fundament. Jeg er så bevidst om, jeg vi kun lever det liv, vi er blevet givet, og derfor er der ingen tid at spilde. Det er pressende at være bange for at tage valg. Men jeg gør det selvfølgelig alligevel.

Det er gunstigt at smutte alene nogle dage til et sted, hvor man ikke kender nogle. Også selvom man måske bare vil hjem. Jeg fik jo også spist en helveds masse kage (har aldrig oplevet så stor en kagekultur, som i Lissabon!), og gået byen tynd. Hvis du skal til Lissabon, eller du kender nogle, der skal, så laver jeg en guide til hvad man skal lave i Lissabon (uanset om man er alene eller ej). Stay tuned! xx

English

“Why would you spend 3 days alone in Lissabon?” – i’ve been asked this question a couple of times. To answer it, I think it’s a shame to exclude the opportunity just because you don’t have anyone to talk to 24/7.

Before coming to Lissabon, i was in Madeira to visit my dad, who lives there at the moment. It was a quite expensive flight, but what the heck… I was going! The flight home to Copenhagen from Madeira was with a transit in Lissabon, where i would have to sit for 7 hours and wait until next flight. Nope! I’d rather just make a stop in Lissabon for some days, since the ticket wouldn’t get more expensive, and it’s cheaper to hang out in Lissabon than Copenhagen. Win win!

All right, maybe not win win… In reality, after spending 5, eventful days with my dad, I just wanted to go home and chill. I rarely want to go home, but here i was. With 3 days alone in Lissabon ahead of me.

It was a really easy flight from Madeira, and further to the hostel in the center from the airport. It look 30min. and was 1,5 euro! The hostel was cheap too. 13ish euro a night! In general, hostels are great when travelling alone. You don’t feel so lonely, as you paid for some company and noisy nights, right?

In my 3 days in Lissabon, I felt – several times – like I was in a movie. Something like Eat, Pray, Love. I was walking 15-20km a day, chilling on several outdoor cafes, with cortado and my book “Feel the Fear”, which i got from Jamil. But what do you fear, Julia? For a long time a convinced myself (and others), that I didn’t have any fears. Not for spiders, darkness, heights, calories or whatever. The truth is, we all have a fear of something. I have the fear of making choices. Small choices, such as which fruit to choose, but mostly big choices. We only live this, one life, which we are given – there is no time to waste! That’s why I feel, I cannot afford to make too many wrong choices (of course, we all do and it’s necessary in many ways).

It’s nice to get away some days alone to a place, where you don’t know anyone. Even if you might just are longing to go home. At least I really got to eat a shitload of cake! (CAKE IS EVERYWHERE IN LISSABON!). If you (or someone you know) are going there – stay tuned. I’ll make a guide about what to do and see in Lissabon. I hope you enjoyed this post. xx

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madeira guide - what to do