Marokkos magi og Touda Ecolodge

About the Berber culture

At opleve og møde nye kulturer og mennesker med et åbent sind er i sig selv uddannelse. Hvis man kunne lære at forstå årsagerne til, hvorfor mennesker er, som de er, er jeg sikker på, vi ville kunne skabe kæmpe fremgang og forbedringer generelt.

At møde så stor en kontrast oppe i Atlasbjergene i Marokko var ikke bare en bare en oplevelse men også læring – om verden og ikke mindst om sig selv. Berberne er et meget åbent og på sin vis primitivt folkefærd. De 5 fantastiske dage i Touda hytten var vi omgivet af nysgerrige, legende børn, puklende kvinder og sociale mænd.

Berberkulturen var tilstede i Marokko før Islam. Der er derfor stadig rigtig mange berbere, som typisk lever i og omkring bjergene. De fleste lever et yderst primitivt liv, hvor dagens mål næsten altid er det praktiske. På trods af at Islam først kom til senere, er berberne alligevel præget i form af, at kvinderne er hjemmegående og hårdtarbejdende. Mange kvinder løfter mange kilo vægt på ryggen i marken, de vasker tøj i dalen og de passer børnene, som typisk er i flertal. Derudover er det mændene, der styrer hjemmets økonomi, hvorfor der også til vores overraskelse kun var mænd på markedet (se nedenstående billede). Kvinderne befinder sig altså meget hjemme. Til gengæld trodser berberkulturen Islam i form af sin frihed – kvinder og mænd elsker at hænge ud sammen, og skolerne er heller ikke opdelt i køn.

img_6289

Læg mærke til, at der kun er mænd på markedet/billedet.

På trods af et generelt meget fattigt og primitivt liv hos berberne, synes de at være glade og ofte udtrykke sig i sang, dans og trommespil. Deres liv er centreret omkring familie og simplicitet. Naturligvis forekommer samme bekymringer, som vi har, sjældent. På en måde må det være meget befriende at stå op og have simple og konkrete ting at tage sig til. Man kan samtidigt hurtigt komme til at tænke: “godt jeg bor i Danmark“, men i realiteten kan det slet ikke sammenlignes. Mennesker tilpasser sig altid sine omgivelser og omstændigheder.

Hvis man ønsker at komme op i Atlasbjergene og ‘hænge ud’ blandt berberne, anbefaler jeg, at man evt. får fat i en guide som Said fra Touda Ecolodge eller lign. Berberne taler deres eget sprog, og derfor kan man ikke forvente, at de kan et ord engelsk. Desuden står man i stærk kontrast med sine hvide Nike’s og Iphone, hvorfor man kunne have gavn af en, der kan arrangere ture og besøg, så både de og man selv er tryg. Derudover så kan jeg især anbefale Marokko og oplevelsen af berberkulturen til dem, der elsker te. (Teceremonier er åbenbart the shit!)

Jeg håber, nysgerrigheden er blevet vækket lidt. Rejse er også uddannelse, og uddannelse er viden om verden. Off you go!

xoxo J

Berberbørn i Atlasbjergene

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkos magi og Touda Ecolodge