Tartine-tid!

Polenta med gedeost og dampede cherry

Billeder af Anders Andersen & Julia Prokopenko

Denne polenta er ikke bare ekstremt nem og hurtig at lave – den er også billig, yndig og velsmagende!

Polenta er jo majsmel/gryn, som oprindeligt stammer fra Italien. Den kan bruges til majsgrød, kage, polentafritter, pizzabunde og whatnot. Her bruger jeg den som en cremet polenta/majsgrød, der toppes med dampede cherrytomater og lidt spinatblade. Det giver en god saft og syre til retten (for ikke at nævne farverne), men andet såsom peberfrugt og squash kan også snildt bruges. Opskriften er meget simpel – man skal bare være mental tilstede imens 😉

Ingredienser (til 2 pers.)

  • 2 dl polenta
  • 4 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • Ca. 1 tsk revet (økologisk) citronskal
  • 1/4-1/2 gederulle (gedeost) alt afhængigt af, hvor stærk den skal være
  • En pakke cherrytomater (gå ikke på kompromis med kvaliteten her, da der virkelig er forskel i smag)
  • 1 grøntsagsboullion
  • En lille håndfuld spinatblade

Fremgang

  • Tænd ovnen til 150 grader varmluft
  • Opløs boullionternen i lidt vand og hæld i bunden af et ovnfast (lille) fad
  • Skyl tomaterna og spinaten, og kom i fadet med bouillonen
  • Sæt ind i ovnen og lad det passe sig selv i ca. 10 min
  • Imens kommes vandet i kog med salten, hvorefter polentaen kommes i lidt efter lidt. Vær obs på, du hele tiden skal røre i gryden, da polentaen ellers kan sætte sig i klumper i stedet for en dejlig, cremet grød, som vi jo gerne vil have!
  • Når al polentaen er i, tilføjes citronskallen og gedeosten i små stykker, så det kan smelte.
  • Der omrøres indtil osten er smelten og grøden og jævn og fin. Husk, du altid kan justere med at tilsætte lidt væske og røre rundt, hvis den bliver for tyk.
  • Kom polentaen i en skål og top med de dampede cherry og spinat 🙂

En mere klassisk tilgang er, at lave polenta på vand/fløde og parmesanost – derfor kan du nemt erstatte osten med en anden ost osv., hvis du er gladere for noget andet.

God fornøjelse og god weekend! xx

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tartine-tid!