TB Miss Supranational 2012

Bisser, Budapest og Michelin

IMG_9797

I aftes kom vi hjem fra vores anden tur til Budapest – denne gang var formålet dog lidt anderledes. Første gang Jamil og jeg tog til Budapest, var for to år siden og det var en ubetinget lovebird-getaway, inden Jamil skulle hen og bo i Norge for første gang i vores forhold. Denne gang var det primære formål at få ordnet tænder. Jamil havde fået anbefalet et tandlægefirma, Cosmodent, som har mange udenlandske kunder – særligt danske. Så en af tandlægerne er jævnligt i København for at give gratis konsultation. Jeg skulle bare have nogle små rettelser, mens Jamil skulle have en større omgang. Konklusionen er, at Cosmodent VIRKELIG kan anbefales! De er sindsygt grundige, kvalitetsbeviste og man sparer en væsentlig del. Vi er begge yderst tilfredse, og kan hverken få armene eller smilet ned. Med hånden på hjertet kan Cosmodent virkelig anbefales (hvis man går, og alligevel skal have lavet noget med tænderne og samtidigt vil have en tur ud af det)

Anyways, hvad lavede vi så ellers?

Budapest er virkelig en fed by med masser af fantastisk, billig mad, shopping, kultur og arkitektur. Sidst boede vi i Pest som er mere moderne, hvorimod vi boede i Buda, mere lokalt og traditionelt, denne omgang.

Stakkels Jamil havde ikke fornøjelsen af alle de kalorierige mavegodter, eftersom han var hævet og oppustet som en ballon i ansigtet efter tandproceduren. Så var det godt, jeg havde plads til at spise for to 😉

borkohnya

Dette er nogle af retterne fra tastingmenuen på Michelin restauranten Borkohnya. I forhold til stjernen, var det en god pris. Særligt første ret på første billede (andelever på rødbede, rosincreme og kul) mmmmmhh!!

FullSizeRender-1

Derudover tror jeg, jeg har taget et par kilo på på 4-5 dage. Budapest har SÅ mange billige, fantastiske kager og desserter (pis…). Særligt nedenstående kager, som et par af mine veninder fra Budapest tog mig hen for at spise med dem (Szamos).

IMG_9782IMG_9793-1

(Jeg sælger denne hvide kaninpels – send en besked eller efterlad en kommentar, hvis det har interesse)

Desværre har jeg ikke billede af noget af det dejligste ved turen – Budapest er bl.a. kendt for sine termiske bade. Vi var på Rudas, som har en rooftop spa, hvor man har udsigt over hele Budapest, mens man sidder i varmt, dampende vand og falder hen. Hvis det ikke fremgår tydeligt nok: det kan anbefales!

IMG_9794-1IMG_9789IMG_9796

Og dette var vores Air BnB vært: virkelig sød, men han trampede én i nakken og lagde sig til at sove på ens ansigt midt om natten. Sød men… Okay, han var ret sød.

IMG_9792-1

 

   

2 kommentarer

  • Julia

    Vi er nok heller ikke de eneste! Jeg har faktisk kun været i Budapest, når det er koldt. Er det også dejligt, når der er lunt?
    TAK for at give mig en smil på læben – det er rigtig dejligt, når mit blog bliver nydt. 🙂 Hav en god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ej, jeg er bare SÅ enig!
    Budapest er virkelig den mest fantastiske by! Jeg har selv lige været en tur dernede for at få lavet tænder! – virkelig dygtige tandlæger 😀 Jeg brugte dem her: https://egdent.dk/ de kan også klart anbefales 🙂
    Jeg kan ikke vente til jeg skal derned igen til foråret!
    Tusind tak for en fantastisk blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TB Miss Supranational 2012