Breakfast smoothie - inspiration

Knasende lagkage med bær

FullSizeRender-7Jeg har netop været i Norge og besøge min kæreste, efter vi ikke havde set hinanden en måned. I mellemtiden havde han haft fødselsdag, hvor han sad helt alene, så jeg syntes, han fortjente en luksuriøs kagebombe! Jeg lavede derfor en sprød lagkage på nøddemarengsbunde og bærcreme – og den er oven i købet overraskende nem!

IMG_5601

Nøddemarengsbunde – 4 stk.

  • 300 g blandede nødder (ca. 5 dl) – hasselnødder og mandler fungerer godt!
  • 200 g rørsukker (ca. 2 dl)
  • 5 stk æggehvider

Bærcreme

  • 3 store spsk skyr eller græsk yoghurt
  • 1/4 l piskefløde
  • 50 g flormelis (ca. 1 dl)
  • kornene fra 1 stykke vaniljestang
  • Blandede bær (frosne eller friske) – jeg brugte frosne blåbær og hindbær

Til at starte med laves bundene. Ovnen varmes op til 150 grader –> Nødderne hakkes fint i en foodprocesser. –> Æggehviderne piskes stive, og der tilføjes rørsukker. –> Nødderne vendes i, og massen fordeles ud på 4 bageplader (eller 2 ad gangen) på bagepapir, således der bliver 4 bunde (ca 25cm i diameter). Disse skal være i ovnen i ca. 40 min ved 150 grader.

Bærerne tages ud af fryseren (medmindre man bruger friske), og piskefløden piskes, hvorefter den græske yoghurt/skyr tilføjes med vaniljen og flormelis. Når massen er blevet cremet, vendes bærerne i.

Når bundene er afkølet og sprøde, smøres cremen imellem lagene, og der kan evt. pyntes med jordbær, mynthe osv. Dagen efter bliver kagen self. mindre sprød men med hånden på hjertet – meget bedre lagkage fås ikke!

IMG_5603

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Breakfast smoothie - inspiration