Bar7

Banan/kokos rawkage

IMG_3230

Efter mit sidste Tante T indlæg, blev jeg nysgerrig og fik kløende naller, så jeg begav mig selv ud i at lave en hjemmelavet rawkage. Raw er jo ret nemt, da intet skal bages, steges eller lign. Min version (ligesom de fleste af mine andre opskrifter) er forsimplet, så de fleste kan følge med. Well, det er ganske nemt, og smager…. godt! Næsten ligeså godt som Tante T’s, haha. Det er faktisk noget tid siden, jeg lavede kagen, så her kommer en lidt diffus (eller rettere sagt; åben) opskrift 😉

Opskrift (2 pers.):

Til bund:

  • Hakkede mandler (eller cashew, der har ligget i blød i 2-3 timer)
  • 6-7 bløde dadler
  • 1 tsk kokosolie

Til top/fyld

  • 1 stor halvmoden banan
  • 1 tsk kokosolie
  • ca 1/2 dl kokosmælk
  • ca 2 spsk husk pulver (kan købes i de fleste supermarkeder, apoteker, matas osv.)
  • ca 1 spsk akaciehonning (smages til)

Alle ingredienserne til bunden blandes godt sammen og trykkes sammen til en bund. Alle ingredienserne til toppen blendes, og røres efterfølgende godt sammen med en gaffel, da konsistensen så småt ændrer sig pga. husk pulveret. Hvis man har en kageform eller lign., er det godt at lave den lille rawkage i, da toppen kan starte med at være lidt flydende, men ender med at blive ret så fast efter ca. 30min i køleskabet. Efterfølgende kan man toppe med acaipulver (eller kanel hvis man ikke har det andet). Den her opskrift er som sagt lidt diffus, men da jeg lavede, havde jeg heller ingen opskrift, da det var et eksperiment. Det handler om, hele tiden at smage lidt til og fornemme – så går det formentligt ganske fint! Lykke til med det, rawbuddies!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bar7