Burger - bare bedre

Spinatpandekager med laksefyld

Processed with VSCOcam with f2 preset

Mh, hvor er det åndsvagt nemt, det her. Perfekt frokost på en jegbliverhjemme-dag, hvor man kan have god samvittighed efter. Hvis man kan lave bananpandekager og æblepandekager i paleostil, kan man i allerhøjeste grad også lave spinatpandekager. Og mht. fyld, så passer laks bare afsindigt godt til.

Ingredienser til spinatpandekager (ca. 2 pers.)

  • 10-12 frosne spinatkugler
  • 2 store spiseskeer hytteost
  • 6 æg
  • En halv teske salt

Det hele blendes sammen og steges.

Ingredienser til laksefyld

  • 2 dl skyr/cremefraiche
  • 2 laksefileter
  • 1 pakke (ca. 150g) røget laks
  • Purløg
  • Salt og peber

Laksefileterne steges og krydres med lidt salt og peber og skæres derefter i småstykker på str. med enkroner. Den røgede laks skal også skæres i små stykker. Al laksen blandes op i skyren/cremefraichen, hvorefter man klipper purløg og smager til med salt og peber efter egen tunge. Basilikumbladene på toppen har kun til hensigt at udstråle arrogance, coolness og blær. Velbekommen, grønne hoveder!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger - bare bedre